Om forfatteren

Mit navn er Rukiye Benli og dette er min madblog! Her kan du læse om mad, opskrifter, nyttige tips, inspiration og kogebogs-anmeldelser. Mine opskrifter er en blanding af mine egne, mine bekendtes eller inspiration fra kogebøger og magasiner.

Min kogebog: Meze

Min nyeste kogebog, Meze, er ude nu og kan købes nu. Besøg shoppen, eller køb direkte:

Emner

  • svampesuppe2

    En af opskrift jeg har pivstjålet, først fra min søsters svigermor og nu fra min egen kogebog.  (more…)

  • madkursus

    Vil du lære at lave mad som en rigtig tyrkisk husmor (eller far)? NU har du muligheden for at være med og lære alle tricks og tips til at få maden til at smage af rigtig autentisk tyrkisk.  (more…)

  • kylling_karameliseret_løg

    Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker grøntsager. Engang i mellem er det nu rart med lidt kød. (more…)

  • IMG_2761

    Efter en lang sommerferie er det atter igen blevet hverdag hjemme hos os. Min hverdag pt består af mit nye job som opskriftsudvikler hos Aarstiderne, hvor jeg kommer til at udvikle opskrifter til deres nye måltidskasse der hedder Den lokale Måltidskasse. Det er super spændende at være med på et så erfarent og kompetent hold af kokke og opskriftsudviklere! Det har været min drøm at kunne leve af at skrive om mad, og nu hvor det reelt er sket, er det næsten ikke til at tro. Især fordi jeg ingen reel uddannelse har som kok, men kun den uddannelse jeg har fået af min mor, mormor, farmor og diverse tanter. Det viser bare at ALT kan lade sig gøre, så længe man har gåpåmod, viljestyrke og arbejder hårdt for det!

    Når det er sagt, er jeg helt færdig mentalt når jeg kommer hjem efter at have talt og skrevet om mad hele dagen. Nogle gange er det dejligt bare at have noget sundt i køleskabet så man ikke skal opfinde den dybe tallerken til frokost eller aftensmad. Det er her hummus kommer ind i billedet. Det er supernemt at lave, du kan lave en kæmpe portion der kan holde sig i flere dage, som du kan spise til næsten alt. Vi spiser det som tilbehør til aftensmaden, fx noget stegt kylling og salat eller bare som snack sammen med lidt gnavegrønt.

    Følg med på instagram, hvis du vil se mere fra min hverdag. Har dog ikke en snapchat endnu!

    Ingredienser, stor portion
    2,5 dl røde linser
    250 g kogte kikærter
    2 spsk tahin
    1 lille fed hvidløg
    1 citron, saften af
    salt og evt. peber

    Kog 2,5 dl linser i rigeligt vand i ca. 15 min. Dræn og lad det afkøle. Du skal ikke tage dig af at de mister lidt deres form. Har du tørre kikærter kan du iblødsætte dem fra natten før og koge dem til formålet. Men jeg bruger næsten altid forkogte kikærter på dåse. Brug det der passer til dit temperament. Blend de afkølede linser, kogte kikærter, hvidløg, tahin og citronsaft. Smag det til med salt og peber. Ved servering kan du dryppe lidt god olivenolie over og evt lidt ristede sesamfrø. Jeg var så heldig at min koriander var gået i blomst, så den fik et lille drys af det ovenpå. Server sammen med fx brød eller gnavegrønt.

  • IMG_2500

    WUHUU DET ER FERIE! Det har været lidt hektisk siden min kogebog udkom, dels at jeg skulle vænne mig til at den var tilgængelig for alle, men også at der er en masse praktisk (og hårdt!) arbejde i at lave pr for bogen. (more…)

  • fyldte_auberginer

    Følger du med på facebook, har du måske lagt mærke til at søde Özlem Cekic delte en af opskrifterne fra min kogebog? Hun faldt over denne opskrift, fyldte auberginer (karniyarik på tyrkisk).Det er en klassisk tyrkisk ret, der bliver lavet på mange forskellige måder, men min opskrift er min kære mors version. Du kan sagtens lave den vegetarisk ved at undlade kødet eller bruge soya-granulat, men olivenolien er et must. Det er en af de tungere retter, men den skal heldigvis ikke serveres solo. Servér den sammen med ris (pilav) eller/og brød, en stor portion salat og evt også lidt cacik eller yoghurt til.

    Velbekomme / Afiyet olsun!

     

    Ingredienser, 4-8 portioner
    4 auberginer
    500 g hakket oksekød
    1 stort løg
    2 grønne tyrkiske pebre
    2 spsk. tomatpuré
    1 spsk. peberpuré
    1 dl persille
    2 dl vand
    salt
    sort peber
    olivenolie til stegning

    Halvér auberginerne, og fjern en lille del af indmaden uden at skære igennem skindet. Marinér auberginerne i saltet vand i ca. 1 time. Læg evt. en tallerken og en tung kop ovenpå, da auberginerne vil stige til vejrs.

    Tør auberginerne grundigt med køkkenrulle, og steg dem gyldne i varm olivenolie. De skal blot brunes, ikke steges møre. Sæt dem til side.

    Brun det hakkede oksekød i en lille smule af i den reste- rende olie fra auberginerne. Rens pebrene for kerner, og hak pebre og løg fint. Tilsæt hakket løg og grønne pebre til kødet, og steg, indtil løgene er blevet bløde. Tilsæt tomatpuré og peberpuré, og steg i et par minutter. Tilsæt vandet og persillen. Tag det af varmen.

    Fordel auberginerne i et ildfast fad, og fyld dem op med kødfyldet. Gratinér auberginerne i ovnen ved 220 grader i ca. 40 min., eller indtil auberginerne er møre.

    Servér varme/lune.