
En af opskrift jeg har pivstjålet, først fra min søsters svigermor og nu fra min egen kogebog. Det er en dejlig enkel suppe, der kan laves med alle slags svampe. Personligt er jeg selv ret vild med karl johan (hvis du er heldig at finde dem friske), kantareller og kejserhatte. Brug dog de lidt mere delikate og dyre svampe som topping (sauter dem i smør/olivenolie evt. lidt hvisdløg/timian/persille) og klassiske mark- eller kastanjechampignoner som grundingrediens til suppen. Flot dig og bag et frisk flute eller brød til. Du vil elske dig selv for det 🙂
Ingredienser, 4-6 portioner
250 g markchampignoner (eller andre svampe)
2 skalotteløg
1,2 liter grøntsagsbouillon
1 dl fløde
1 æg
2 spsk. maizena
2 spsk. olivenolie
salt
hvid peber
Skær svampene ud i skiver. Skær skalotteløgene ud i fine tern. Svits svampene med skalotteløgene i lidt olivenolie.
Når de er begyndt at blive bløde, tilsætter du bouillon og lader det simre ved svag varme i ca. 10-15 min.
I en skål pisker du æg, piskefløde og maizena sammen. Tag gryden af varmen, og tilsæt fløde/æggeblandingen under omrøring. Vær opmærksom på, at hvis du tilsætter den, mens suppen bulderkoger, kan ægget godt skille.
Sæt gryden på varmen igen, og lad den simre videre ved lav varme. Smag suppen til med salt og hvid peber. Tag den væk fra varmen efter ca. 2-5 min.
Servér suppen varm.