
Rabarbersæsonen er skudt i gang! Mine egne rabarber i haven har stadig et stykke vej endnu, før jeg kan begynde at planlægge hvad jeg skal bruge dem til, men heldigvis er der masser af frisk rabarber i butikkerne lige nu. Der er intet bedre end en dejlig rabarber-crumble til at skyde sæsonen igang med.
Denne opskrift på crumble er hverken fuldkorn med havregryn eller en slankeversion af den klassiske opskrift. Tværtimod. Den får fuld knald på alle smagene og mørdejen er nærmest en stor sprød, gylden småkage. Og behøver jeg at sige at den smager helt fantastisk sammen med vaniljeis eller en fuldfed creme fraiche på 38%? Nej vel.
Har du lyst til at gøre den en anelse frækkere, kan du krydre rabarberstykkerne med et lille drys rosenblade, 2-3 spsk. rosenvand og skallen af 1/2 citron.
Ingredienser, ca. 8 portioner
Preptid ca. 20 min + bagetid ca. 25 min
fyld:
1/2 kg rabarber
1 vaniljestang
2 spsk. maizena
1 dl sukker
mørdej:
100 g smør, stuetemperatur
100 g sukker
100 g mel
tilbehør:
vaniljeis eller creme fraiche 38%
Forvarm ovnen på 170 grader. Varmluft på 150 grader.
Rens og skyl rabarberstænglerne. Skær dem i skiver og fordel i et ildfast fad. Halver vaniljestangen på langs og skrab kernerne ud. Bland det med sukker og maizena, og derefter med rabarberstykkerne. Stil til side.
Bland smør, sukker og mel sammen indtil det er lige akkurat er samlet. Fordel dejen over rabarberstykkerne og bag i ovnen i ca. 25 minutter eller indtil dine rabarberstykker er møre og dejen gylden og sprød.

























En lille lækkerbisken af en småkage fra byen Prato i Italien, deraf navnet. Biscotti betyder i reglen småkage, så det meget eksotiske navn på kagen betyder bare småkager fra Prato. De går også under navnet cantuccini, som, i følge wikipedia betyder corners (på engelsk) altså hjørner. Gætter mig frem til at de hedder hjørner fordi de er blevet bagt tørre og er lidt endeskive-agtige, men på den gode måde!

I denne her opskrift af boller bruger jeg almindelig hvedemel, men fylder den til randen med knuste hørfrø, solsikkefrø og græskarkerner. Du kan også vælge at tilføje havregryn og gulerødder, det smager også godt. Faldt over en pæn mængde af frø og kerner i et supermarked i sverige. Du kan sagtens fylde dit skafferi (eller dine køkkenskabe) op med kerner og frø. De kan holde sig i pænt langt tid (tjek dog lige datoen foe en sikkerheds skyld) og er nyttige at have ved hånden både til bagning og madlavning.



