Kvæde-gelé

En af de få frugter som har voldt mig mest problemer er desværre kvæden. Når jeg tænker tilbage på min barndom, kan jeg tydeligt huske min mor og min farmor gnaske løs på friske kvæder som var det æbler og samtidig lave grimasser, fordi det var så syrligt. Jeg har åbenbart arvet genet “elsker syrligt”  fra begge sider af familien, men at spise en rå kvæde er mig stadig en gåde.

Min farmor og farfar tilbringer deres somre i Tyrkiet og vinterhalvåret i Danmark. Da de kom hjem fra deres “sommerferie” i starten af oktober, sagde min farmor stolt at hun havde noget med til mig: én enkelt kvæde. Jeg ved ikke om det er ulovligt, men nu havde hun taget det her lille pragteksemplar med til mig, den første af sin slags, der havde nået at blive moden inden hun skulle afsted. Jeg var virkelig rørt over hendes gestus, men jeg tror nu også mere det var for hendes egen skyld at hun havde taget den med, da vi delte den. Hvor sød min farmor end var og serverede det her pragt-eksemplar af en kvæde, må jeg ærligt indrømme at det bare ikke smager godt. Desværre. Heldigvis havde min farmor også taget noget turkish delight med til mig, det blev fortæret lidt hurtigere.

Med min farmors kvæde i tankerne, faldt jeg over nogle flotte kvæder på Nørrebro Bazar. De kom med mig hjem. The boyfriend er vokset op med et kvæde-træ i haven (hvilken luksus), så han afskyr duften af friske kvæder og alt hvad der hører til af diverse syltninger og marmelader. så hans promte svar var at jeg skulle udrydde de kvæder, inden deres stank tog over i lejligheden.

Jeg fandt hurtigt en opskrift på kvæde-gelé på marthastewart.com og jeg var klar til kamp.

Det var mig en gåde hvordan de her bleg gule frugter nogensinde ville få denne rubinrøde farve som Martha’s gelé havde. Efter godt 2 timer på komfuret kunne jeg godt se at det ikke var noget problem. Mine kvæder havde forvandlet sig til en grød af dyb lyserød/ferskenfarvet frugtstykker. Yay! Det bedste ved denne opskrift er at du ikke behøver at skrælle frugten, den skal koge med skræl og kernehus og det hele.

Gelén smager stærkt aromatisk, som var det at man havde blandet rosenvand og orangeblomstvand i, selvom den er au naturel. Den smager fantastisk på ristet brød og sammen med en fast ost, feks. Manchego eller Prima Donna. Kan ikke anbefale den på foie gras, selvom det var det Martha Stewart anbefalede, det var som om at den krydrede smag fra kvæde-gelén frembragte leverens metalliske smag. Den smager til gengæld fantastisk i gryderetter som smagsfremhæver. Jeg kunne forestille mig den også var god til at runde smagen af på sovsen til juleanden.

Er du heldig at finde kvæder hos din grønthandler brude du unde dig selv at lave kvæde-gelé. Hvis ikke til dig selv, er det en fantastisk værtinde-gave her i disse kommende gavemåneder.

Ingredienser, ca. 3 x 250 ml krukker

Modne kvæder, ca. 8-10 stk

2 ltr vand

ca. 1 kg rørsukker

1 citron, saften af

evt. 2-3 stjerneanis

Vask og gnub dine kvæder rene. Skær dem ud i store tern, med kernehus, skræl og det hele. For at gelén skal kunne stivne har du brug for pektin og det meste af det ligger i skrælle og kernerne. Tjek for orme etc. for en sikkerheds skyld. Kog dine kvæder i en tykbundet gryde i ca. 2,5 time under svag varme indtil de er helt lyserødt/dyb ferskenfarvet. Væsken skal ikke være kogt mere ind så du har mindre end 1 liter. Ellers kan du justere sukkermængden, forholdet er 1:1. Si dine kvædestykker fra så du har den rene saft tilbage. Kog det op sammen med sukkeret og citronsaften. Kog det i ca. et kvarter indtil det er blevet sirup-agtigt. Du kan tjekke om det er kogt nok ind, ved at lægge et par dråber på en iskold ske (evt. læg den i fryseren) og se om det stivner. Alt efter hvor fast gelén skal være kan du spæde væsken til med vand eller koge den lidt mere. Hæld i passende størrelse patentglas, der er skyllet i atamon og nyd!

Lun bulgursalat

Bulgur er et tyrkisk fænomen og var også i den grad et fænomen i mit barndomskøkken. Hver lørdag eller søndag stod den tit på kylling stegt med bulgur og smør, tit og ofte i selskab med mine bedsteforældre. Det er dog ikke den ret jeg har valgt at dele med jer i dag, men denne krydrede bulgursalat er ligeså lækker og ikke mindst nævneværdig i denne bulgursnak.

Er du i tvivl om hvad bulgur helt præcist er? Here it comes: Det er hvede. Det er hele hvedekerner der er dampet/kogt og derefter banket/hakket til mindre stykker. Det findes i 3 varianter: Grov, mellem og fint. Det grove bruges til at lave pilaf, det mellemgrove til supper og fyld af diverse grøntsager og det fine bruges feks. som fyldstof i tyrkiske frikadeller, vinbladsruller eller i kisir, som er en form for tyrkisk tabouleh.

Jeg vælger tit, når jeg skal lave lette salater af f.eks. bulgur eller ris, at koge kornene sammen med nogle få hele krydderier. I dette tilfælde er det kanel og stjerneanis. Du kan bruge også bruge allehånde og kardemomme, det er faktisk helt op til dig og hvad du har lyst til. Du kan endda vælge at lave det helt uden krydderier. Udover krydderierne, både for smagens og konsistensens skyld har jeg tilføjet lidt mandler (du kan erstatte det med pinjekerner, valnødder eller pistacienødder) og korinder (kan erstattes med rosiner eller tørrede abrikoser).

Salaten kan nydes solo, men er også godt sammen med krydrede frikadeller, lammekød eller oksekød.

Ingredienser, 4-6 portioner

2 dl bulgur

4 dl vand

evt. 1 terning hønsebouillon eller et par dråber flydende hønsefond

2 stk. kanelstang

2 stjerneanis

25 g korinder

50 g mandler

2-3 foråsløg

1 lille håndfuld bredbladet persille

Olivenolie, af god kvalitet

Sæt vandet sammen med bouillon eller fond over at koge. Tilsæt din bulgur, kanelstang, stjerneanis, korinder og mandler. Lad det simre ved lav varme under låg i ca. 10 -15 min, eller indtil at vandet er fordampet. Hak dine forårsløg og persille groft. Når din bulgur er kogt færdig, blander du det med dine grøntsager og smager den til med lidt olivenolie og evt. salt og friskkværnet peber.

Cacik

Alle har deres egen opskrift på en god cacik eller som det er bedst kendt, tzatziki. Tzatziki er det græske ord og cacik er det tyrkiske ord for denne skønne yoghurt-dressing-dip. Tit og ofte møder jeg folk der bruger rigtig lang tid på at dræne deres yoghurt og rive agurken i meget fine strimler for derefter at blande den med agurkesaft og det hele sammen med den drænede yoghurt, som resulterer i at yoghurten mister sin fine cremede konsistens. Efter min mening er der ingen grund til at lave alle de krumspring for at kunne få en lækker cacik. Her er min opskrift på en hurtig, cremet og sprød cacik, sådan som jeg bedst kan lide den.

Lidt trivia, cacik i tyrkiet er en generel betegnelse for yoghurt-dressingen. Den laves med forskellige grøntsager og salater alt efter hvilken region du er i. F.eks i middelhavsområdet er det meget normalt at man laver den med lettere dampet salturt i stedet for agurk. De mest kendte variationer er med agurk, gulerødder og spinat.

Min tålmodighed rækker desværre ikke til at stå og rive flere agurker for derefter at presse saften ud af dem. Min metode er lidt nemmere, jeg skraber med en spiseske eller teske, alt det bløde fra agurken, så jeg kun har det faste kød tilbage. Det bliver skåret i skiver, når de bliver blandet med yoghurten holder de deres form og er stadig knasende.

Ingredienser, som tilbehør til 4 personer

1/2 liter drænet yoghurt på bæger eller græsk/tyrkisk yoghurt 10%

1 mellemstort fed hvidløg

1 agurk

salt

en lille smule tørret mynte og olivenolie

Udhul og skær din agurk i skiver. Riv eller pres dit hvidløg ned i yoghurten, smag til med salt og rør dine agurker ned i. Server i en skål, og lige før servering drys med tørret mynte og dryp lidt olivenolie henover.

Humus med soltørret tomat

Efter en travl dag, er det rart at komme hjem til et fyldt køkkenskab (læs: kikærter og soltørrede tomater) og kunne bikse en hurtig og sund mad sammen til sig selv.

Jeg fandt noget Bo Bech brød i Irma ved Borgergade (København) og tænkte det var på tide at smage det. Halvdelen røg i fryseren, må sige man får valuta for pengene, og noget af den anden halvdel blev spist med min “røde humus”.

Jeg lavede en hurtig humus ved at tage en dåse kikærter, dræne lidt af vandet fra, 2 små fede hvidløg, 4-6 soltørrede tomater, 1 stor spsk tahin, saften fra 1/2 citron og lidt salt og evt. lidt honning (syntes det biver godt sammen med især de lettere syrlige tomater). Hak det hele i en minihakker/blender/foodprocessor og server. Jeg smurte det på mit lækre fuldkorns surdejsbrød og lidt frisk tomater på toppen.  Selfølgelig med friskkværnet peber og lidt røget salt ovenpå var det fantastisk fast food.

Rød pesto

Nu hvor sommeren er på vej, er det ensbetydende med masser af grill, nem og hurtig mad. Derfor er det dejligt at have dressinger og tapenader klar til brug, når man skal trylle hurtig og velsmagende tilbehør sammen.

Her er min opskrift til en omgang hurtig dip af soltørrede tomater, pinjekerner, hvidløg og en lille smule persille. Den er utrolig nem at lave, hvis du skolder dine glas og dækker din dip med olie kan den holde sig i et godt stykke tid i køleskabet. Server den sammen med grillet kød, til salater, på bruschetta eller bare vendt med pasta.

Ingredienser til 1 mellemstort glas på 250 ml

ca. 200 g soltørrede tomater, gerne dem marineret i olie

solsikkeolie

en lille håndfuld pinjerkerner, ca. 50 g

en lille håndfuld parmesan, ca. 50 g

1 lille fed hvidløg

en lille håndfuld bredbladet persille

1-2 tsk honning

salt

Blend alle ingredienser, opbevar i et skoldet glas.

Glaskål carpaccio

Som abonnent på aarstiderne.com får man nogen gange nogle grøntsager som man ikke selv ville have valgt i supermarkedet, på godt og ondt. Her stod jeg og havde en glaskål i hånden. Hmm hvad f…. bruger man den til? Blev enig med mig selv om at den ville smage godt som en carpaccio. Det smagte overraskende godt og som med alle medlemmerne af kålfamilien smager de godt i rå tilstand. Når man så tilmed drysser den med en god parmesan og en rigtig god olivenolie, smager det fantastisk sammen med f.eks. kylling eller fisk. Eller hvad du har lyst til. Du kan også bruge citronsaft eller en god vineddike til lige at give det lidt bid. Jeg har en god hindbæreddike, som er lidt svær at bruge nogen gange, men lige præcis her komplimenterede den glaskålen fantastisk.

Ingredienser, 2 personer / 1 lille salat

1 glaskål

parmesan, en god håndfuld i spåner

olivenolie, af en rigtig god kvalitet

en lille smule citronsaft, hvidvins eller hindbær-eddike

salt og friskkværnet peber

Snit din kål i tynde skiver på et mandolin-jern e.lign.Anret på et fad eller tallerken, drys olien og citronsaft/eddiken over. Drys med parmesan og slut af med salt og friskkværnet peber. Lad den hvile i 5 – 10 min inden servering.

Peberfrugt bruschetta

Er tiden knap og det eneste du har er nogle rester af en peberfrugt og lidt gammelt brød, er dette en bruschetta du skal prøve. Du tænker: peberfrugt på en bruschetta, er det ikke lidt kedeligt? Øh nej. Nogle af de retter der smager bedst er dem der er såre simple. Denne er ikke en undtagelse. Jeg blev introduceret for denne lille vidunderlige lille snack på L’ALtro en lille italiensk restaurant på Torvegade, Chr.Havn i København. Restauranten er søster-restaurant til Era Ora, så deres principper er de samme, gode råvarer der smager fantastisk. Denne ret er et godt eksempel på deres kogekunst.

Peberfrugt bruschetta, 4 stk

1 gul peberfrugt (jeg syntes den har den perfekte balance mellem sødme og syrlighed

1 fed hvidløg

Olivenolie

4 skiver daggammelt brød af god kvalitet, feks. øko-kernebrød fra Lagkagehuset (det er det jeg har brugt)

salt og friskkværnet peber

Rist dit brød og gnid dem med hvidløget. Skær peberfrugten i små tern og rist dem på en pande med en lille smule olivenolie. De skal kun have et par minutter ved hård varme. Fordel dem på brødet, evt. lidt ekstra olivenolie (god kvalitet) og krydr med salt og friskkværnet peber.