Om forfatteren

Mit navn er Rukiye Benli og dette er min madblog! Her kan du læse om mad, opskrifter, nyttige tips, inspiration og kogebogs-anmeldelser. Mine opskrifter er en blanding af mine egne, mine bekendtes eller inspiration fra kogebøger og magasiner.

Min kogebog: Meze

Min nyeste kogebog, Meze, er ude nu og kan købes nu. Besøg shoppen, eller køb direkte:

Emner

Bulgursalat med selleri

Denne bulgursalat er ret nem og sund. Jeg har kogt bulguren op sammen med stjerneanis og kanel, så det giver det lidt mere aromatisk smag end den ellers ville have fået det. Hvis man ikke er til kanel eller stjerneanis er man velkommen til at udelade eller bare bruge flere krydderier som man ønsker det. Jeg vil dog anbefale at man bruger hele krydderier, da smagen er helt anderledes end hvis man bruger pre-stødt krydderier på pose. Trust me, der er en forskel.

Bulgursalat med selleri_01

Til salaten skal du bruge:

1,5 dl bulgur

2-3 stk stjerneanis

2 kanelstænger

salt

Seller, ca. 1 stang skåret i små tern

1/2 rødløg i skiver

en lille håndfuld pinjekerner, ristet

1 lille håndfuld bredbladet persille, hakket groft

Kog bulguren op med ca. 3 dl vand og krydderierne. Bland det med resten af ingredienserne og en smule olivenolie. Server sammen med andre salater feks til en salatbuffet eller sammen med nogle vegetar-fridadeller.