San Fransisco – del 1

Fredag nat landede vi efter en næsten 18 timers rejse fra San Fransisco. Det var hårdt, vi har været hærdet af jet-lag og har næsten haft brug for en mini-ferie efter vores næsten 2 ugers ferie i USA. Sådan er det bare med storby-ferier, det må man erkende. Mange ting at se, man går langt hver dag og kommer hjem om aftenen fyldt til randen med en masse (gode) madoplevelser og eventyr.

Vores tur startede i Austin, Texas. Hvorfor lige Texas? Jo, ser du, min mand skulle til en konference, SXSW (South by Southwest) der indeholder en interaktiv del, såvel som en film og musik-festival, de sidste 2 ting er mere kendte end den første. Så vi slog 2 fluer med et smæk og tog rejsen til George Bush-land.

Det var pænt heldigt at jeg på flyveturen over atlanten så et tv-show der hedder No Reservations med Anthony Bourdain, hvor han besøgte Austin, Texas og anbefalede et par food trailers. Her er et par billeder fra et meget berømt dougnut-sted:

Vi fik sukkerchok efter at vi havde spist 2-3 mundfulde. Vi kunne slet ikke spise op, overhovedet. En af de ting vi blev nødt til at erkende, portionerne er bare megastore og vi ville ende med at skulle betale overvægt (ikke pga. bagagen) hvis vi spiste alt vores mad op på vores tur.

Efter vi landede i San Fransisco boede vi hos min mands fætter, der havde lejlighed tæt ved Golden Gate Park, tæt ved broen og stranden. Robin Eilliams boede åbenbart lige i nærheden, men jeg så ham desværre ikke.

Vores dage i San Fransisco gik lynhurtigt. Vi har været til middage med min mands arbejdskollegaer, været ude og spise på restaurant hver aften og set seværdigheder i løbet af dagen, og alligevel har vi ikke formået at kunne se det hele som vi gerne ville.

USA er et fantastisk land at være turist i. De er hjælpsomme, søde, venlige og imødekommende. Man føler sig meget hurtigt hjemme og netop fodi befolkningen er så broget føler man sig en del af gruppen.

Jeg har desværre ikke fået ordnet alle mine billeder, men her er et par få highlights fra vores tur. Jeg har en masse andre billeder fra vores tur til en lækker japansk restaurant og en marokkansk michelin-stjerne restaurant. Muirwoods, der er en nationalpark der har træer der er ca. 3500 år gamle og en masse billeder fra foodshopping. To be continued, indtil videre kan i se på de her billeder fra vores tur:

Real american diner.

Et af de mange utallige milkshakes der blev fortæret på turen.

Grilled cheese-sandwiches og Dr. peper. Puha, not a big fan.

Milkshake igen.

Kaffe-pause og en mini-cupcake på Starbucks. Det sjove er at kaffen ikke er særlig god, men det anses for at være ret moderne og hipt at drikke Starbucks. Vores små kaffebarer i København med eget risteri, ville blive omtalt som et indie-coffee-house. Dem er der desværre ikke mange af herovre.

Donut-holes, der vel at mærke er med glasur, og masser af bacon. Welcome to Texas!

Unødvendigt køkken-udstyr, nej da!

ALT er større i USA. Portionerne, bilerne, ja selv vodkaen kommer i en oversize 2 liter version med håndtag. You gotta love ’em or hate ’em.

2 thoughts on “San Fransisco – del 1”

  1. Michael says:

    We call the big bottles simply “handles” 🙂

  2. Søren T says:

    Hvis I savner de gode shakes og lidt diner-stemning, så gi’ lyd. Valbys Dee Diner er fantastisk, og jeg skylder SÅ meget en tak for hjælpen.

Leave a Reply to MichaelCancel reply