Fyldte auberginer

fyldte_auberginer

Følger du med på facebook, har du måske lagt mærke til at søde Özlem Cekic delte en af opskrifterne fra min kogebog? Hun faldt over denne opskrift, fyldte auberginer (karniyarik på tyrkisk).Det er en klassisk tyrkisk ret, der bliver lavet på mange forskellige måder, men min opskrift er min kære mors version. Du kan sagtens lave den vegetarisk ved at undlade kødet eller bruge soya-granulat, men olivenolien er et must. Det er en af de tungere retter, men den skal heldigvis ikke serveres solo. Servér den sammen med ris (pilav) eller/og brød, en stor portion salat og evt også lidt cacik eller yoghurt til.

Velbekomme / Afiyet olsun!

 

Ingredienser, 4-8 portioner
4 auberginer
500 g hakket oksekød
1 stort løg
2 grønne tyrkiske pebre
2 spsk. tomatpuré
1 spsk. peberpuré
1 dl persille
2 dl vand
salt
sort peber
olivenolie til stegning

Halvér auberginerne, og fjern en lille del af indmaden uden at skære igennem skindet. Marinér auberginerne i saltet vand i ca. 1 time. Læg evt. en tallerken og en tung kop ovenpå, da auberginerne vil stige til vejrs.

Tør auberginerne grundigt med køkkenrulle, og steg dem gyldne i varm olivenolie. De skal blot brunes, ikke steges møre. Sæt dem til side.

Brun det hakkede oksekød i en lille smule af i den reste- rende olie fra auberginerne. Rens pebrene for kerner, og hak pebre og løg fint. Tilsæt hakket løg og grønne pebre til kødet, og steg, indtil løgene er blevet bløde. Tilsæt tomatpuré og peberpuré, og steg i et par minutter. Tilsæt vandet og persillen. Tag det af varmen.

Fordel auberginerne i et ildfast fad, og fyld dem op med kødfyldet. Gratinér auberginerne i ovnen ved 220 grader i ca. 40 min., eller indtil auberginerne er møre.

Servér varme/lune.

 

Leave a Reply