
En af mine absolut yndlingsretter. Jeg ÆÆÆÆSLEKER muslinger især de små venusmuslinger. Kan du finde dem hos din fiskehandler (ellers kan du få dem til at bestille muslingerne til dig) er det fantastisk, men ellers kan du hos de fleste supermarkeder få en frossen muslinge/skaldyrsblanding, der er en god erstatning.
Retten er god, især fordi, du kan have den frosne pakke med muslinger/skaldyr liggende i fryseren indtil du skal bruge dem, og kan trylle en lækker pastaret sammen på ingen tid. Har du mulighed for det, brug de små søde dadeltomater ellers er friske almindelige tomater gode. Jeg har ikke gode erfaringer med dåsetomater. Her ville jeg undlade at bruge dem, da de er for syrlige og vil give retten for meget væske og overdøve smagen fra muslingerne/skaldyrene for meget.
Ingredienser, 4 portioner
4oo-500 g pasta (spaghetti eller linguine)
ca. 1 kg muslinger ( eller frossen skaldyrsblanding)
2 fede hvidløg
1 håndfuld bredbladet persille
2 skalotteløg
1 glas hvidvin eller skvæt Noilly Prat
4 tomater eller 10 små cherry- eller dadeltomater
olivenolie, en god mængde
salt og peber
Bruger du friske muslinger: Rens dem grundigt. Sæt dem evt. i køleskabet i et par timer i en skål med vand. Så smider de det sand der er i dem. Dræn dem og stil dem til side. Sæt vandet over til pastaen. Hak hvidløg og skalotteløg fint. Hak tomater og persille groft. Tilsæt pastaen til det kogende vand. Steg hvidløg, skalotteløg i olivenolie. Tilsæt hvidvin eller Noilly Prat. Tilsæt tomaterne, læg låg på og lad det simre indtil pastaen er kogt al dente. Tilsæt pastaen sammen med det grofthakkede persille, smag til med salt og peber. Serveres varm evt. sammen med hvidløgsbrød.