Pizza med asparges

Lige siden vi er kommet hjem fra vores ferie i april måned, har der været drøn på herhjemme. Projekter er der mange af, og føler lidt at jeg dårligt nok har tid til at skrive dette indlæg. Pt. er vi igang med “find-bolig-projekt”.

Anyway, engang i mellem skal man jo også have noget at spise. Sidste gang jeg var i køkkenet blev det til hjemmelavet pizza med asparges. Jeg er ret stor fan af pizza, især de simple versioner med få ingredienser.

Det er asparges-tid lige nu, så hvorfor ikke lave nemme pizzaer med bøffelmozzarella, tomat, asparges og citron/hvidløgsolie? Jeg valgte at lave en lyn-pizza dej, som jeg biksede sammen hurtigt af 50/50 hvedemel og durummel, en lille smule gær (ca. 15 g), lidt olivenolie, salt og vand til det binder. DU skal ikke mætte dejen til den slipper med det samme med hvedemel, men lave den rimelig løs og ælte den indtil at den bliver smidig. Du kan bruge en røremaskine, hvis du har sådan en eller du kan ælte den på køkkenbordpladen. Det tager ca. 15 min før at dejen er helt smidig og kan efterlades til hævning. Alternativt, lav dejen før og lad den koldhæve over natten eller i løbet af dagen så den er klar til brug om aftenen.

Der er ikke mange hemmeligheder bag en god pizza, kun 3 gode råd: Få men gode ingredienser, en god bund og bag den på en pizza-bageplade. Det første råd er ret ret vigtigt at overholde, hvadenten du laver en bradepande-pizza af færdigkøbt dej eller din egen koldhævede surdejs pizzabund. Hvis du overhælder den med ingredienser, sovs og dårlig ost er det lidt spildt. De 2 sidste er mere et temperament-spørgsmål. Har du overskuddet til at tænke over pizza-dej til næste dags aftensmad lige før du går i seng? Og har du virkelig brug for en pizza-bageplade i dit arsenal af køkken-remedier som du alligevel kun bruger 2 gange årligt? Så kan det være at du skal ty dig til de lettere udgaver af regel nr. 2+3, men stadig huske grundregel nr. 1 indenfor pizza-bageri: Få men gode ingredienser til topping.

Citron-hvidløgsolie

1 citron, øko + skrællen af

1 lille fed hvidløg, presset/hakket/revet meget fint

1 dl Olivenolie

Bland det hele og lad det trække lidt inden du bruger det på din pizza, enten før bagning eller efter.

Leave a Reply