


Jeg er typen der godt ka lide traditioner. Især den der hedder lørdagskylling. Dengang jeg var ung (nu skal det ikke lyde som om at jeg er 80 og bitter) var kylling noget vi fik næsten hverdag. Sådan er det ikke idag. Jeg er blevet klogere, efter alle de dokumentarfilm der er blevet lavet omkring burhøns, og køber helst mine kyllinger økologiske. Syntes bare at der kun skal vær økologiske kyllinger og æg, punktum. Det betyder lige pludseligt at en hel kylling pludseligt er noget der er lig med luksus i weekenden. Hvilket passer mig fint, da jeg elsker sprødstegt kylling, der bliver overhældt med dens egen indkogte safter. Mums. Ved ikke om det er psykologisk, men jeg vil vove at påstå at jeg kan smage forskel på en traditionel kylling og en økologisk.


Blev inspireret til at lave en southern coleslaw til min fried chicken (som ikke er så fried igen). Har dog taget mig nogle kunstneriske friheder, og lavet min en anelse mere sprød og fedtfattig.Du kan faktisk lave den som du selv har lyst til og med de grøntsager eller kåltyper. Hemmeligheden er bare at du skal bruge grøntsager der har godt af at blive marineret i dressingen. Når der gælder dressingen kan du lave den fuldfed med mayonaise eller bruge en lidt lettere creme fraiche til at bløde den lidt op. Salaten er en god måde at bruge de gulerødder eller kål man har tilbage i køleskabet og spæd den op med æbler eller andet sprødt.







Ingredienser, 4 personer (eller 2 meget grådige personer)
1 hel økologisk kylling
1-2 citroner eller 1 stor bundt bredbladet persille
2 pastinak
2-4 gulerødder (hvide og alm.)
4-5 skalotteløg i kvarte
4-5 fede hvidløg.
Salt og friskkværnet peber, evt. røget salt
Olivenolie
Coleslaw, 4 personer
1 lille eller 1/2 hvidkål
1 stort eller 2 små æbler
1 rødløg
1/2 dl Olivenolie
1-2 tsk hvidvinseddike
2 spsk creme fraiche
2 tsk honning
1 tsk sennepspulver
Salt og friskkværnet peber
Skær grøntsager i grove stykker og læg dem i bunden af et ildfast fad. Du kan faktisk bruge de grøntsager du har lyst, men det skal helst være grøntsager der er fast i kødet og kan klare at stege sammen med kyllingen i lang tid. Kartofler er helt perfekte, dog skal de måske først tilsættes kyllingen i den sidste halve time. Smør kyllingen godt ind i salt, peber og olivenolie. Skær citronerne i kvarte og fyld kyllingen ud med dem. Du må gerne mase dem lidt ind, så de også udgiver en lille smule saft. Samme procedure som med persillen. Sæt kyllingen over i en 180 grader varm ovn i ca. 1,5 time alt efter hvor stor din kylling er. Du kan prøve at stikke til den på dens tykkeste led, hvis der er klar væske er den klar, hvis ikke skal den desværre have lidt mere.
Imens kyllingen står og hygger sig i ovnen kan du lave din coleslaw. Snit grøntsagerne tyndt, bland dressingen og bland det hele sammen. Salaten har godt af at stå og trække lidt. Det bliver den kun bedre af.
Hej rukiye jeg kunne ikke komme ind og kommentere , men det kan man nu, dejjligt..
Jeg gir dig helt ret i at kylling og æg SKAL bare være økologiske. der er simpelthen en kæææmpe stor forskel, man ville tro at burægene og burkylling var rådden, når man først er vandt til at spise økologisk, så stor er forskellen!
jo længere folk blir ved med at købe buræg og burkylling vil der jo være efterspørgsel til producenterne, så de vil jo bare blive ved med at producere! Jeg synes alle som tænker på miljøet og deres egen sundhed burde spise øko! for det er en del sundere, også er der kæææææmpe forskel 🙂 ( og det skal li siges jeg har hjernevasket et par af mine veninder til kun at købe ØKO æg istedet for,bur æg, tror det virker at være en plage nogen gange .. hihi)
dejligt at bloggen er kommet i orden 🙂