Om forfatteren

Mit navn er Rukiye Benli og dette er min madblog! Her kan du læse om mad, opskrifter, nyttige tips, inspiration og kogebogs-anmeldelser. Mine opskrifter er en blanding af mine egne, mine bekendtes eller inspiration fra kogebøger og magasiner.

Min kogebog: Meze

Min nyeste kogebog, Meze, er ude nu og kan købes nu. Besøg shoppen, eller køb direkte:

Emner

Eton mess

Eton mess er en klassisk engelsk sommerdessert, en rigtig god variant af jordbær og fløde. Er man stor fan af jordbær, fløde og marengs, er dette med garanti din kommende yndlings sommerdessert, så er den ovenikøbet nem at lave. Historien og deraf navnet til desserten, kommer af at de bliver serveret ved den Eton College’s årlige cricket-konkurrence mod Winchester College. Det siges at desserten er blevet lavet siden starten af det 19. århundrede og det bliver kaldt mess fordi det ligner en rodebunke af flødeskum og frugt. Eton mess kan laves af alle slags sommerbær- frugter, men det anses som at jordbær er den rigtige frugt til denne dessert. Det syntes jeg også.

Jeg starter med at rå-marinere mine jordbær i lidt rørsukker. Det er jo ikke helt højsæson for jordbær, så de kan stadig godt være lidt sure.

Ingredienser, 4-6 personer

ca. 1 kg jordbær (2 bakker)

ca. 100 g rørsukker

evt. lidt hjemmelavet rørsukker

4 æggehvider

ca. 300 g sukker

1 tsk hindbæredikke eller alm. hvidvinseddike

0,5 l fløde

Pisk æggehviderne stive med en elpisker. Tilsæt din sukker lidt ad gangen. Bliv ved med at piske til din marengs er helt hvid og glat. Den skal føles lidt ligesom indeholdet af en flødebolle, så er din marengs klar. Form små, mellemstore marengs, det er egentlig ligemeget med størrelsen bare de har den samme størrelse. Bag dem i ovnen ved ca. 130 grader i 35-45 min. De skal være helt tørre og stive, hvis de begynder at få farve, kan du skrue ned for varmen og bage dem videre. Hold dog øje med dem. Personligt kan jeg godt lide mine marengs når de er lidt seje i midten, så minde de en smule om marshmellows. Når dine marengs er bagt, og dine jordbær har smidt noget af sin væske, kan du piske din flødeskum og blande hele herligheden sammen. Jeg plejer at brække store stykker af marengs og vende den i flødeskummet og lægge fløde og jordbær i lag på en tallerken. På den måde kan man stadig se hvad det er man spiser uden at det bliver til en stor lyserød pløre/mess. Du kan selfølgelig lave en del af det i forvejen, feks marinere jordbær og bage dine marengs i forvejen.