Om forfatteren

Mit navn er Rukiye Benli og dette er min madblog! Her kan du læse om mad, opskrifter, nyttige tips, inspiration og kogebogs-anmeldelser. Mine opskrifter er en blanding af mine egne, mine bekendtes eller inspiration fra kogebøger og magasiner.

Min kogebog: Meze

Min nyeste kogebog, Meze, er ude nu og kan købes nu. Besøg shoppen, eller køb direkte:

Emner

Tip of the Day: Tom Ka Paste

Jeg hopper ikke over gærdet hvor det er lavest, hvad angår madlavning, men jeg går gerne under hvor gærdet er højest. Med det i mente vil jeg gerne fortælle om mit seneste fund hos min lokale Vietnamesiske Supermarked. En pose med færdigblandet Tom Ka-suppe. Er normalt ikke til færdigblandede madvarer, men lige præcist i det her tilfælde er det et fantastisk produkt. Nemt, nemt og dejligt nemt. Det tager ca. 10- 15 min fra start tilo slut, så hvad mere kan ønske sig en travl hverdagsaften? Du skal bare lige huske at købe ind, that’s it.

Ingredienser, 4 portioner

1 bakke sukkerærter, skåret i halve

1 bakke bønnespirer

200 g svampe

3-5 forårsløg, snittet i skiver

1 lille chili, skåret i skiver

10-15 tigerrejer, frosne eller friske

evt. cherrytomater i kvarte eller halve

Fiskesauce, palmesukker eller rørsukker og limesaft.

Kog suppen efter posens anvisninger. Tilsæt dine frosne/friske tigerrejer til de er færdigkogte. Smag suppen til med fiskesauce, sukker og limesaft. Tilsæt dine snittede forårsløg, sukkerærter, chili og bønnespirer, rør rundt og tag af varmen. Server sammen med rigelige mængder af koriander.