Fredagsdrink: Skybar + Sticks ‘n’ Sushi

Så har vi også prøvet det. At besøge det nye kolossale monument af en bygning, Tivoli Hotel. Sele hotellet er ikke noget WOW, over middel, hvis man må være så fræk at sige. Men på 12.etage har Sticks ‘n’ Sushi indtaget hele etagen, med restaurant + bar + japansk restaurant. Indretningen er lækkert og en god detalje at de har prøvet at skabe forskellige stemninger i hver afdeling. Jeg må sige at de har gjort det igen, teamet bag Sticks ‘n’ Sushi. Formået at skabe en fed restaurant, selvom indholdet, altså menuen er den samme som på alle de andre restauranter. Også priserne.

Jeg har tit undret mig over, når folk spørger mig om det bedste sushi-sted i københavn og jeg umiddelbart svarer Sticks, men jeg tror faktisk at jeg har fundet ud af hvorfor efter i går aftes. De har ikke nødvendigvis den bedste sushi i byen, mener at Selfish på Elmegade og Ama’r Sushi på Øresundsvej er ligeså gode hvis ikke bedre. Men deres evne til at forny sig og have en innovativ menu, er hvad der får mig til at besøge Sticks igen, igen og igen…

Denne gang var det for at fejre min bedre halvdels fødselsdag. VI var lidt for tidligt på den så vi startede med en drinks i deres Sky bar. Det startede lidt kikset, da vi gerne ville hænge vores overtøj i garderoben, men det var desværre ikke muligt fordi garderoben virkelig var fyldt til randen. Skuffet begyndte vi langsomt at tage plads ved baren med overtøj, tasker, tykke halstørklæder og vanter. Ikke særlig fancy, på en ny og fancy restaurant. Men, men…Tjeneren satte en bænk/puf hen til det bord der var tiltænkt os og sagde at vi bare kunne bruge det som “garderobe”. Så kom der plus-point på tavlen.

Endu flere point blev det til, da jeg satte mig ved baren og så deres udvalg af spiritus. Nice. Jeg så ned på drinkskortet, der stod en masse japanske navne på drinks, Geisha Girl og en anden (den som jeg endte med at bestille) med agurk og ananas bed jeg mig dog mærke ved. Jeg var pænt forvirret, jeg spurgte hvad bartenderen kunne anbefale, hvor han svarede kækt, at han kunne anbefale alt fra kortet. Hmm. Han kunne måske ane min lettere utilfredshed over hans korte svar, hvorefter han spurgte hvilken spiritus jeg godt kunne lide. Skævede hen imod flaskerne og så Hendricks Gin. Hendricks GIn, svarede jeg. Således fik jeg smagt en af de bedste drinks jeg har fået i lang tid, og endda med japansk modermælkserstatning! Jeg prøvede desperat at finde ud af hvad det mon var, det der japanske mælk som ikke var mælk. Er det et soya-produkt? Er det kondenseret mælk? Er det kondenseret soya-mælk? Er det sødt? Er det meget sødt? Er det vitterlig modermælkserstatning? Bartenderen fik til sidst et helt blankt blik og jeg opgav at finde ud af hvad det var. Jeg vendte tilbage til min drink og glemte alt om at udspørge ham om hvad det mon var han havde puttet i den. Der var vitterlig en fest i min mund.

Bliver nødt til at tage derop og prøve drinksen igen, for the sake of research.

Resten af aftenen fløj afsted, så jeg har desværre kun få billeder af maden. Til gengæld kan jeg anbefale at prøve deres spicy edamame og ebi hapsere. Mums!

Kan man overskue at skulle cykle ud af Københavns navle, så er den nye Sticks ‘n’ Sushi og deres Sky bar et besøg værd. Især til sommer hvor de åbner deres tagterasse med panorama-view over hele København.

3 thoughts on “Fredagsdrink: Skybar + Sticks ‘n’ Sushi”

  1. Sevilay says:

    Wow det lyder godt nok lækkert, det må vi lige prøve sammen… glæder mig allerede:-)

    Hils din bedre halvdel og tillykke med ham.

    1. Rukiye says:

      Det er en aftale!

  2. Sevilay says:

    Glæder mig:-)

Leave a Reply