Om forfatteren

Mit navn er Rukiye Benli og dette er min madblog! Her kan du læse om mad, opskrifter, nyttige tips, inspiration og kogebogs-anmeldelser. Mine opskrifter er en blanding af mine egne, mine bekendtes eller inspiration fra kogebøger og magasiner.

Min kogebog: Meze

Min nyeste kogebog, Meze, er ude nu og kan købes nu. Besøg shoppen, eller køb direkte:

Emner

Æble og pære mos

Det er gået op for mig at Øllingegaard er begyndt at lave små portions-yoghurter med pære. Det smager dejligt, der er ikke noget hokus pokus eller lignende, kun yoghurt med ligedele pæremos ovenpå. Eftersom den 7eleven der var i nærheden af mig er lukket er jeg blevet nødt til at finde på et nyt alternativ. Jeg er begyndt at lave min egen. Når jeg har overskud af pærer og æbler, som er ved at overskride deres holdbarhedsdato, bruger jeg dem til en mos. Det smager lækkert og jeg kan søde/krydre den som jeg har lyst til. Jeg plejer at lave den uden nogen numre, bare pærer og æbler skrællet, kogt med lidt sukker (hvis det er nødvendigt) og blendet til sidst. Sammen med lidt drænet yoghurt eller almindelig yoghurt naturel gør det sig godt til et hurtigt mellemmåltid, morgenmad, dessert eller som del af en brunch.

Du kan også vælge at krydre din frugtmos med f.eks. kardemomme eller kanel. Vælg her de hele krydderier, de har en mere kompleks smag og giver en blidere smag til mosen, da de får lov til at koge med i hel stand.