Kiks med feta og valnødder

Denne er en lille homage til alle dem der er vilde med ost og hors d’oevres. Blandingen er ikke så kompleks men måske mere utraditionel da man i det tyrkiske køkken, nok ville bruge hvidt brød til serveringen af dippen. Syntes selv det er mere praktisk at servere på kiks, men det skal være op til dig at bestemme, hvis du bestemmer dig for at servere den for dine gæster.

feta_kiks

Ingredienser

ca. 100 g Feta

1 dl drænet yoghurt

en lille håndfuld bredbladet persille, hakket

olivenolie

friskkværnet sort peber eller peberblanding

ca. 70 g valnødder

klassiske bornholmske rugkiks

evt. kørvel

Smuldr fetaen i en skål og bland resten af ingredienserne i, vend det let, da det det helst ikke skal ende med at være en puré. Server en pæn klat på kiksen, hæld en smule olivenolie over, afslut med friskkværnet peber og evt. kørvel.