Hveder

Selfølgelig har jeg bagt hveder! Måske ikke lige så de kunne spises til torsdag aften, men bagt det blev de nu alligevel. Er der nogen der undrer sig over historien bag hvederne? Here it comes: Oprindeligt er St. Bededag en arbejdsfri bods- og bededag, så derfor havde alle fri, inklusive bagerne. Derfor bagte de hveder dagen før som de solgte, så folk kunne riste dem og spise dem om morgenen St. Bededag. Oprindeligt er det traditionen at man spiser dem om fredagen, men det er blevet til at vi spiser dem torsdag aften. Jeg syntes hvederne smager skønt og fungerer rigtig godt som weekend-boller eller til ethvert andet tidspunkt hvor man har lyst til dem.

Jeg har fundet en opskrift fra Meyers Deli, som jeg har afprøvet. Det er en rigtig god opskrift, men syntes at bollerne sagtens kunne klare lidt mere smør og sukker. Men det er op til en selv hvorvidt man vil holde sig til opskriften eller være on the wild side og justere opskriften så den passer til ens egen smagsløg. For at få den karakteristiske firkantede form, skal bollerne stå ret sammen på bagepladen. Tættere end man tror. Under alle omstændigheder vil jeg anbefale jer at lave en fordej, som opskriften siger. Det gør at bollerne bliver lidt mere bastante og får en god, ikke gæret smag. Er tiden knap. gå under hvor gærdet er lavest.

Ingredienser, ca. 20 boller

Fordej:

200 g mel

2 dl vand

10 g gær

Rør det sammen og put det i en plastbeholder eller skål og stil den i køleskabet i min. 24 timer.

Dej:

5 dl lunken sødmælk
20 g gær
2 æg
15 g havsalt
50 g rørsukker
2 spsk kardemomme
ca. 1–1,2 kg hvedemel
100 g blødt smør

Rør gæren ud i den lunkne mælk. Rør resten af ingredienserne sammen, undtagen smørret,  sammen. Ælt smørret i dejen tilsidst og ælt det godt sammen. Det kan godt tage sin tid (5-9 min.) hav tålmodighed eller lad agressionerne gå ud over dejen. Dejen skal være fugtig, dog ikke så våd at den løber. Lad dejen hæve i 2 timer et lunt sted. Vælt dejen ud på et melet bord og tril den til en pølse og skær den ud i 20 lige stor stykker og tril dem til boller. Læg bollerne tæt på bagepapir og bageplade og lad dem ydermere hæve i 2-3 timer til de har opnået dobbelt størrelse og hævet ind i hinanden. Bag dem ved 220 grader i ca. 10-15 min. til de er gyldne. Lad dem køle af, flæk dem over og rist dem sprøde. De smager fantastisk bare med smør på, eller kanelsmør (smør med kanel og en lille smule sukker), er også rigtig gode med en skive god lagret Präst ost eller citron-marmelade.

One thought on “Hveder”

  1. Sevilay says:

    Du er så dygtig, det ser godt ud.

Leave a Reply to SevilayCancel reply