Humus med soltørret tomat

Efter en travl dag, er det rart at komme hjem til et fyldt køkkenskab (læs: kikærter og soltørrede tomater) og kunne bikse en hurtig og sund mad sammen til sig selv.

Jeg fandt noget Bo Bech brød i Irma ved Borgergade (København) og tænkte det var på tide at smage det. Halvdelen røg i fryseren, må sige man får valuta for pengene, og noget af den anden halvdel blev spist med min “røde humus”.

Jeg lavede en hurtig humus ved at tage en dåse kikærter, dræne lidt af vandet fra, 2 små fede hvidløg, 4-6 soltørrede tomater, 1 stor spsk tahin, saften fra 1/2 citron og lidt salt og evt. lidt honning (syntes det biver godt sammen med især de lettere syrlige tomater). Hak det hele i en minihakker/blender/foodprocessor og server. Jeg smurte det på mit lækre fuldkorns surdejsbrød og lidt frisk tomater på toppen.  Selfølgelig med friskkværnet peber og lidt røget salt ovenpå var det fantastisk fast food.

One thought on “Humus med soltørret tomat”

  1. Kristine says:

    Lyder lækkert!

Leave a Reply to KristineCancel reply