Hjemmelavet is med 2 ingredienser!

Det er intet mindre end en revolution hjemme hos os. Vi er glade for is, og en ismaskine har længe stået på min ønskeliste, men det er som om at der altid er vigtigere grej jeg kan investere i. Plus også at der er et udvalg af ret god flødeis i butikkerne, som har gjort behovet for hjemmelavet is mindre attraktivt, især uden dyr ismaskine.

Men så var det at min mand fandt en opskrift på nettet, der hed noget med “no-turn 2 ingredient icecream”. Mig, skeptiker, tænkte aj det kan da ikke passe. Man skal have en ismaskine, eller stå i hundrede år og piske ens is hver 30 min indtil den er dejligt luftig. Isen er intet mindre end genial og jeg er konverteret! Vi har lavet en opgraderet version der kræver 2 ingredienser mere, men det er til at overskue. Den originale opskrift lyder på flødeskum og kondenseret mælk. Den kan godt komme til at smage af kondenseret mælk, er man ikke til denne smag kan det være svært at holde af denne version. Nu har vi eksperimenteret en del herhjemme, både med forholdene mellem flødeskum/kondenseret mælk og med piskefløde/dobbeltfløde. Piskefløden fungerer bedst, den bliver en anelse for fed med dobbelfløde.

Den kondenserede mælk går ind og fungerer på samme som en “creme-anglaise” der normalt bruges til en traditionel is. Vil man opnå den helt rigtige smag af gammeldags flødeis, som vi godt kan lide herhjemme kan man som vi gør, tilsætte piskede æggeblommer. Det giver den helt rigtige smag. Isen vil sikkert smage meget bedre i en ismaskine, hvor den bliver kælet for, men for en doven (læs=distræt) kok som mig der ikke har en ismaskine, er denne version fantastisk. Aldrig mere købe is. Sorry, Hansen is.

PS. Denne opskrift er åbenbart en af Ben & Jerrys opskrifter til flødeis, se her:  SweetCreamBases

01

Grundopskrift til 1 liter flødeis:

0,75 liter piskefløde
1 dåse kondenseret mælk
evt. 1-2 vanillestang, korn af )alt efter hvor kraftig vanillesmag du foretrækker)
evt. 3 æggeblommer, pisket hvide

02

Pisk flødeskummen.

03

Bland flødeskum med kondenseret mælk.

04

Tilsæt evt vanillekorn og æggeblommer.

05

Sørg for at du har en kritisk smagsdommer.

06 07 08

Frys isen i 6-8 timer.

09

Tag isen ud 15-20 min før servering.

10

 

Vi har prøvet mange forskellige varianter herhjemme fx. chunky monkey (banan og chokolade), knust Daim-chokolade  og senest baked alaska med hvid chokolade og marsmallows.

 

2 thoughts on “Hjemmelavet is med 2 ingredienser!”

  1. wicky says:

    Æggeblommer kan da ikke piskes stive

    1. rukiye says:

      Hej Wicky, jeg mente også at de skulle piskes hvide 🙂 Jeg retter det i opskriften! Tak for det skarpe øje, KH Rukiye

Leave a Reply to wickyCancel reply