Dagens høst: Valrhona-lagersalg

Yay! Så er der blevet købt ind til december-måneds konfekt-mageri og kagebageri. I sidste øjeblik ringede min veninde og spurgte om jeg ville med til Chokolade-kompagniets lagersalg af Valrhona og Kusmi-the. ØH, JA! Fik hamstret en del chokolade til mig og én enkelt polynesisk vanille-stang. Syntes ikke lige at det var helt billigt. Så den bliver simpelthen gemt til vanillekransene eller risalamanden, hvor den virkelig kan træde i karakter.

Det kunne være sjovt hvis der blev tid til at gå i krig med at lave trøfler med hindbær og måske hjemmelavede flødeboller med lakrids overtrukket med hvid chokolade?

Nøj, hvor jeg elsker december-måned! Altså lige bortset fra vinter-depressionen, julestress, gaveindkøb og de korte dage, dem hader jeg. Men heldigvis byder december-måned også på en del hyggestunder, hvor maden har hovedrollen. Se, det kan jeg godt lide.

Leave a Reply