Fik medlidenhed med den anden halvdel af blomkålen jeg havde liggende i grøntsagsskuffen, og brugte den til en dekadent, men simpel, tærte dagen efter. Med masser af mozarella, parmesan og muskatnød. Sammen med en frisk grøn salat af hjertesalat, tomater, rødløg og en fransk senneps-dressing, smagte det fantastisk. Det skader selfølgelig heller ikke hvis man serverer en rib-eye-bøf eller en god steg til.



Ingredienser
Tærtedej:
100 g smør
175 g mel
en lille smule koldt vand
Smuldr det kolde smør i melet, til det minder om revet ost. Tilsæt en lille smule koldt vand, og saml dejen hurtigt. Den skal ikke æltes, så bliver den sej og vil kke være sprød. Rul dejen ud og put den ned i en tærteform. Du kan bruge bønner elign. for at den ikke skal boble, mens den bliver orbagt i ca 15 min ved 200 grader.
Fyld:
1/2 blomkålshoved i små buketter
2 æg
1,5 dl mælk
1 mozarella ost
ca. 2 dl parmesan, fint revet
1/2 muskatnød, reven
salt og peber
Efter at dejen har forbagt, fordeler du blomkålen i bunden af tærten, riv mozerellaen og fordel mellem blomkålen. Pisk æg og mælk sammen, krydr med muskatnød, salt og peber. Hæld æggemassen over blomkålen og fordel den revne parmesan. Bag tærten ved 200 grader i ca. 40 min. Server sammen med en frisk salat med sennepsdressing og evt. en god bøf eller steg.
Fransk senneps-dressing:
1/2 dl olivenolie
2 spsk hvidvinseddike, hindbær, estragon eller en anden krydderhvidvinseddike
2 spsk dijonsennep, den rigtige
1/2 fed hvidløg, revet eller presset
1 tsk honning
salt og peber
Bland det hele sammen, så det binder, smag til undervejs, og bland det i salaten inden servering.