Vietnamesisk frikadelle-suppe

…eller Bun cha om man vil det. Er blevet stærk tinspireret af serien Spis Vietnam  der har kørt på DR2. Nam Nam!

Min variant er ikke helt den samme, men den ligner lidt, med de ingredienser jeg lige havde i køleskabet og kunne finde i det nærmeste supermarked. Yderst vellykket slutresultat. Må indrømme at frikadellerne er så gode at jeg har lavet dem et par gange før. De første par gange nåede jeg ikke så langt at lave suppen, spiste dem sammen med en mos af kartoffel og broccoli, hvilket også var udmærket. Men “nudel-suppe” versionen er rigtig lækker, nem og sund. Plus jeg kan overskue at lave den med ammehjerne. Endnu et plus, at der er rester til næste dag.

Frikadeller:

400 g kyllingefars eller hakket svinekød

4 skalotteløg, finthakket

1 bundt forårsløg, skåret i tynde skiver

1 æg

En håndfuld rasp

ca. 1/3 dl fiskesauce eller mindre hvis du har en rigtig god en

ca. 1 stor spsk sirup

ca. 1 tsk friskkværnet sort peber eller efter smag

Olie til stegning

Bland alle ingredienser sammen og lad det trække lidt. Steg ved middelvarme i lidt olie til de er gennemstegte.

Suppe:

Hønsebouillon

Fiskesauce

Limesaft

Lav en suppe af hønsefond (enten hjemmelavet eller på terning), fiskesauce og limesaft. Jeg plejer at smage mig frem. Du skal bruge ca 2-3 dl pr person alt efter skål størrelse og appetit.

Fyld:

Risnudler, lagt i blød i 4 min i kogt og saltet vand

Sukkerærter, skåret i skiver

Forårsløg, skåret  skiver

Frisk koriander

Anret ved at fordele nudlerne og grøntsagerne ovenpå, hælp suppen henover og server med koriander og frikalleder ovenpå.

Leave a Reply