Sur sød rødkålssalat

rødkålssalat_01

Nogen gange ved jeg ikke hvad jeg skal stille op med rødkål. Det er sundt, smager faktisk ret godt og det mætter helt vildt meget. Hvorfor har jeg så svært ved at bruge den, når den står der i køleskabet og kigger tilbage? Jeg har en teori om at det måske er konsistensen af den jeg har det lidt svært ved at den skal tygges så meget. For nylig anskaffede jeg mig et fint lille og meget fikst (og ikke mindst opvaskemaskine-venlig) mandolin-jern. Det er ikke så stort og klodset som dens storebror, men den fungerer fint til mig. Det eneste den gør at er at den snitter grøntsagerne i meget fine tynde skiver. Den kan ikke lave terne eller stave e.lign., men det har jeg heller ikke brug for (indtil videre ihvertfald). Rødkålen snittet helt fint med et mandolinjern har været som en åbenbaring. Jeg bliver helt træt i kæberne af at tænke på at tygge mig igennem en rødkålssalat. Ikke mere. Vil stærkt anbefale at gøre brug af et fint lille mandolinjern til dem der ikke er så heldige at have et i forvejen.

Denne opskrift på en rødkålssalat kom til af mere mangel på ingredienser end at den var udtænkt på denne måde. Fintsnittet rødkål, sprøde vindruer og en god syrlig dressing. Jeg har snydt lidt med dressingen, havde en Ranch-dressing stående (spur off the moment, sorry), men har spædet den til med olivenolie, honning og hvidvinseddike. Resultatet var ret godt! Rødkålen blev marineret på den helt rigtig måde og vindruerne var et rigtig godt supplement til den syrlige dressing, alt i alt en succes.

rødkålssalat_02