Salat-værksted: Grøn salat med balsamico-dressing

Til ære for min kære kusine, laver jeg en række opskrifter på nogle af mine favorit-salater og dressinger, som jeg desværre tager lidt for givet at det er almen viden for alle at kunne lave en god salat-dressinger. Jeg deler ud af min viden og erfaring således at du og min kære kusine, kan få ideer og inspiration til at lave nogle anderledes salater og salat-dressinger.

Den første i rækken er en helt almindelig grøn salat. Jeg har brugt ice-berg, du kan bruge hvilken som helst salat som du har lyst til, personligt ville jeg foretrække at bruge en sort der ikke smager alt for kraftigt. Igen det er op til dig selv og brug den salat-type som du selv syntes smager bedst. Udover iceberg havde jeg nogle tomater til overs i skålen og en halv gul paprika. De kom også i. Har jeg noget basilikum eller bredbladet persille bruger jeg også en pæn mængde af det. Udover det er det faktisk kun dressingen der består af olivenolie, balsamico-eddike, skalotteløg skåret ud i tynde skiver, en lille smule honning eller sukker, salt og peber. Bland ingredienserne til dressingen først og lad den trække lidt. Jeg kan godt lide at have løg i min salat, ved at marinere dem i dressingen først, tager jeg lidt af den skarpe løg-smag, som godt kan være lidt for heftig nogen gange.

Ingredienser, salatdressing

ca. 1/2 dl olivenolie

ca. 2-3 spsk balsamico-eddike

ca. 1-2 tsk sukker

2-4 skalotteløg, alt efter størrelse, skåret ud i papirtynde skiver

salt og peber efter behag, husk dog at dressingen godt må være lidt kraftig i smagen da den lille portion skal række til en stor skål salat.

Bland alle ingredienserne og lad den trække i 15-30 min. inden du blander den med din salat. Server din salat med det samme, ellers kan den godt blive lidt slatten og kedelig.

One thought on “Salat-værksted: Grøn salat med balsamico-dressing”

  1. Sevda says:

    Hej Rukiye. Tak for inspirationen;) Håber der kommer mere af slagsen.

    Hilsen din Kusine.

Leave a Reply