Madeleine-kager

Lige siden min sidste tur til Paris har jeg haft lyst til at bage de her fantastiske små luftige kager. Er man den heldige ejer af en madeleine-kageform, er lykken fundet. Næsten. De smager fantastisk når man selv bager dem, du kan endda selv bestemme hvilken smag du gerne vil give de små kager. Skal det være helt rigtig skal de have en let smag af citrus. Kagerne smager godt, er nemme at lave og er passer rigtig godt til en kop the en søndag eftermiddag.

Opskriften er fra “Piece of cake” af Leila Lindholm

Ingredienser til 12 kager

75 g blødt smør

0,75 dl sukker

1 tsk vanillesukker

1 citron, skallen af

2 æg

1,5 dl mel

1 tsk bagepulver

Forvarm ovnen til 175 grader. Pisk smør, sukker, vanillesukker og citronskal luftigt. Pisk æggene i en ad gangen. Bland mel og bagepulver, vend det forsigtigt i dejen. Smør madeleineformene og fordel dejen i formene. Vær opmærksom på kun at fylde formene op 3/4 ellers flyder de over kanten. Bag kagerne gyldne i midten af ovnen i ca. 10 minutter.

One thought on “Madeleine-kager”

  1. Sevilay says:

    Mmmm de ser gode ud, jeg glæder mig til bleeding coco:-).

Leave a Reply