Granatæbledrink

IMG_5644

Har du styr på påske-frokosten, men mangler en anderledes drink at byde gæsterne? Du kan med fordel prøve denne cocktail. Denne cocktail smager dejligt af “kungfu-is” og minder om sommer. Noget man godt kan bruge i denne påske, hvor vejret er lidt trist og gråt.

Det var meningen at opskriften skulle med i min kogebog, men den nåede desværre ikke med i “the final-cut”. Til gengæld kan du nyde den her på bloggen.

Du kan lave granatæbledrinken alkoholfri, eller som her bruge en anelse raki. Raki er en en tyrkisk anislikør, der minder meget om den franske pastis og græske ouzo. Der findes mange varianter af denne anisspiritus rundt omkring middelhavet, hvor hvert land har sin egen variant. Det er stærke sager, der ofte bliver drukket blandet op med vand.

Du kan lave granatæbledrinken med raki eller lave den alkoholfri, hvor du kun bruger tonic og udelukker raki. Er du til det søde, kan du tilsætte en anelse mere sirup.

Opskrift
evt. 2 cl raki
5 cl granatæblejuice
2 cl sirup
tonicvand
isterninger

Ryst raki, granatæblejuice og sirup i en shaker med isterninger.

Hæld over i et glas fyldt med isterninger og top op med tonic.

Leave a Reply