Kategoriarkiv: Tilbehør

Hummus

Engang imellem skal det bare gå hurtigt og denne opskrift på hummus er nem, lækker og endda sund! Som en lille ekstra bonus er den kødfri og giver god samvittighed mht miljøet. Noget jeg tænker en del over herhjemme. Tror næsten at vi har omvendt kødfri dag, dvs. vi har ugentlige køddage. Dels fordi jeg syntes det er noget svineri at spise så meget kød pga miljøet og fordi jeg vælger at spise kød økologisk (pga miljøet og dyrevelfærd) derfor bliver det lidt dyrere=færre kød. her i husstanden.

Alle har deres egen måde at lave hummus på og spise den på. Men her er min hummus krydret med spidskommen, en god olivenolie og serveret på ristet brød. Nu hvor det er sæson for de søde gode tomater, er det rigtig lækkert at servere en god tomatsalat til også. Server den som en ret i sig selv, tilbeør til en hovedret eller som en forret.

Ingredienser:

1 dåse kikærter

1 fed hvidløg

1 citron, saften af

1 tsk spidskommen

1/2 dl rigtig god olivenolie

salt og evt friskkværnet peber

Dræn væsken fra kikærterne, men gem vandet. Blend alle ingredienserne sammen og tilsæt væske til blandingen til det har en passende konisistens. Server sammen med en let tomatsalat på ristet brød evt. strøget med lidt hvidløg .

Stegt rosenkål med hasselnødder og dild

Der er så mange beslutninger at tage disse dage: vuggestuer, navngivning af Selma-baby, skal vi flytte eller skal vi blive på Islands Brygge (selvom Linse-pigen gør et godt stykke pr-arbejde for stedet her) og jeg kan blive ved med listen, men vigtigst af alt er beslutningen om hvorvidt jeg skal skifte navn af min blog…Min bedre halvdel har i snart et stykke tid nævnt det, uden at fornærme mig, og antydet at navnet på min blog måske er lidt svært at stave til. Jeg har efterhånden givet efter og kan godt se at det måske er fornuftigere med et kortere og nemmere navn til bloggen. Hvad syntes du?

I mellem tiden kan jeg anbefale denne hurtige ret. Sammen med grydestegt kylling og evt. ris eller kogte kartofler til er det, tro det eller ej, ret hurtigt at lave. Kyllingen hygger sig i ovnen, du koger kort rosenkålen i saltet vand ca. 3-5 min, herefter steger du hurtigt i lidt smør/olivenolie på en pande til det får lidt farve, over på et serveringsfad, drys med dild og grofthakkede hasselnødder. Voilá! En ret der kan klares, selv når man har baby (i dette tilfælde sovende).

PS. Jeg loooover at skrive nogle flere indlæg, selvom det er lidt trængt med tiden. Bye-bye vampire diaries og hello til mine læsere! Prøver at se om jeg kan tweete noget mere om mine køkken-eventyr, der bliver nu lavet mad i ny og næ selvom der ikke er action på bloggen.

Artiskokhjerter

På en af mine ture op nordpå for at besøge mine forældre, tog jeg en dag et smut forbi Årstidernes Gårdbutik. De har åbent i weekenderne på menneskelige tidspunkter, men desværre ikke i hverdagen. Til gengæld har de “dørsalg” i hverdagen, men det er begrænset hvad de har af grøntsager og frugt. Jeg fik at vide at de får leveret friske forsyninger fredag ved middagstid, så med andre ord, fredag eftermiddag er det bedste tidspunkt at komme på besøg hos deres gårdbutik.

Da jeg så deres store kasse med fine artiskokker, kunne jeg ikke stå for dem og købte et par stykker med hjem (sammen med en masse andre ting, som ikke nødvendigvis var grøntsager).

Man kan vel kalde det for et impulskøb, for jeg fik ikke tilberedt dem med det samme, og da de fine artiskokker begyndte at se lidt triste ud besluttede jeg mig for at sylte dem.

Jeg rengjorde dem, ved at tage alle yderbladene af indtil man kommer frem til de helt lyse og blege blade, skar stilken af og trimmede lige kanten rundt omkring der hvor stilken havde været. Halverede dem og hurtigt ned i et vandbad med masser af citronsaft. Kogte dem i ca. 5-10 min i en 50/50 blanding af æblecideredikke og vand, tilsat salt og nogle skivede hvidløg. Ned i et patentglas der er skyllet med atamon, fyld op så det dækker med en god olivenolie og voilá du har hjemmesyltede artiskokhjerter!

Ovn Pommes med citron/hvidløg-mayonaise

Her er der ingen løftede pegefingre om hvordan du steger de perfekte pommes frittes eller om hvilken kartoffel du skal bruge eller hvordan du laver den helt perfekte aioli. Nej. Det handler om helt almindelige ovnstegte kartoffelbåde, der sveder i olivenolie sammen med frisk rosmarin, for derefter at ende deres dage med at blive druknet i en krydret mayonaise.

Der er egentlig ikke noget nyt ved at lave kartoffelbåde i ovnen, men hvis man tilsætter frisk rosmarin, bliver det pludseligt noget helt andet. Du skal unde dig selv at lave denne hvidløgs og citron-fyldte mayonaise til, det er nemlig den der gør det hele skriveværdigt.

Serverer du kartoflerne og mayonaisen til en hjemmelavet burger er din lykke gjort. Det lover jeg. Aldrig mere slatne pommes-frites fra grillbaren.

Ovn Pommes:

4-5 spisekartofler pr.person

en håndfuld frisk rosmarin

rigelige mængder olivenolie

evt. 4-5 fede hvidløg med skræl på

Flagesalt

Vask og skræ dine kartofler ud i lige store både, fordel dem i et fad eller på en bageplade med bagepapir. Vend dem olivenolie så de allesammen er godt smurt ind olien.  Fordel rosmarinen og evt. hvidløgsfedene blandt kartoflerne. Bag det hele i en 200 grader varm ovn i ca. 30 min alt efter hvor effektiv din ovn er. Når de er færdige fordel rigelige mængder af flagesalt over og nyd sammen med din mayonaise.

Citron/hvidløgs-mayonaise:

ca. 2 dl mayonaise, af god kvalitet, feks Hellmans

skrællen af 1/2 – 1 citron

evt. lidt citronsaft, hvis du er til det

1 fed hvidløg, knust/revet

salt og friskkværnet hvid peber

Bland det hele i en skål og nyd det sammen med dine pommes eller erstat mayonasien i din burger med denne lidt mere sjove mayonaise.

Kvæde-gelé

En af de få frugter som har voldt mig mest problemer er desværre kvæden. Når jeg tænker tilbage på min barndom, kan jeg tydeligt huske min mor og min farmor gnaske løs på friske kvæder som var det æbler og samtidig lave grimasser, fordi det var så syrligt. Jeg har åbenbart arvet genet “elsker syrligt”  fra begge sider af familien, men at spise en rå kvæde er mig stadig en gåde.

Min farmor og farfar tilbringer deres somre i Tyrkiet og vinterhalvåret i Danmark. Da de kom hjem fra deres “sommerferie” i starten af oktober, sagde min farmor stolt at hun havde noget med til mig: én enkelt kvæde. Jeg ved ikke om det er ulovligt, men nu havde hun taget det her lille pragteksemplar med til mig, den første af sin slags, der havde nået at blive moden inden hun skulle afsted. Jeg var virkelig rørt over hendes gestus, men jeg tror nu også mere det var for hendes egen skyld at hun havde taget den med, da vi delte den. Hvor sød min farmor end var og serverede det her pragt-eksemplar af en kvæde, må jeg ærligt indrømme at det bare ikke smager godt. Desværre. Heldigvis havde min farmor også taget noget turkish delight med til mig, det blev fortæret lidt hurtigere.

Med min farmors kvæde i tankerne, faldt jeg over nogle flotte kvæder på Nørrebro Bazar. De kom med mig hjem. The boyfriend er vokset op med et kvæde-træ i haven (hvilken luksus), så han afskyr duften af friske kvæder og alt hvad der hører til af diverse syltninger og marmelader. så hans promte svar var at jeg skulle udrydde de kvæder, inden deres stank tog over i lejligheden.

Jeg fandt hurtigt en opskrift på kvæde-gelé på marthastewart.com og jeg var klar til kamp.

Det var mig en gåde hvordan de her bleg gule frugter nogensinde ville få denne rubinrøde farve som Martha’s gelé havde. Efter godt 2 timer på komfuret kunne jeg godt se at det ikke var noget problem. Mine kvæder havde forvandlet sig til en grød af dyb lyserød/ferskenfarvet frugtstykker. Yay! Det bedste ved denne opskrift er at du ikke behøver at skrælle frugten, den skal koge med skræl og kernehus og det hele.

Gelén smager stærkt aromatisk, som var det at man havde blandet rosenvand og orangeblomstvand i, selvom den er au naturel. Den smager fantastisk på ristet brød og sammen med en fast ost, feks. Manchego eller Prima Donna. Kan ikke anbefale den på foie gras, selvom det var det Martha Stewart anbefalede, det var som om at den krydrede smag fra kvæde-gelén frembragte leverens metalliske smag. Den smager til gengæld fantastisk i gryderetter som smagsfremhæver. Jeg kunne forestille mig den også var god til at runde smagen af på sovsen til juleanden.

Er du heldig at finde kvæder hos din grønthandler brude du unde dig selv at lave kvæde-gelé. Hvis ikke til dig selv, er det en fantastisk værtinde-gave her i disse kommende gavemåneder.

Ingredienser, ca. 3 x 250 ml krukker

Modne kvæder, ca. 8-10 stk

2 ltr vand

ca. 1 kg rørsukker

1 citron, saften af

evt. 2-3 stjerneanis

Vask og gnub dine kvæder rene. Skær dem ud i store tern, med kernehus, skræl og det hele. For at gelén skal kunne stivne har du brug for pektin og det meste af det ligger i skrælle og kernerne. Tjek for orme etc. for en sikkerheds skyld. Kog dine kvæder i en tykbundet gryde i ca. 2,5 time under svag varme indtil de er helt lyserødt/dyb ferskenfarvet. Væsken skal ikke være kogt mere ind så du har mindre end 1 liter. Ellers kan du justere sukkermængden, forholdet er 1:1. Si dine kvædestykker fra så du har den rene saft tilbage. Kog det op sammen med sukkeret og citronsaften. Kog det i ca. et kvarter indtil det er blevet sirup-agtigt. Du kan tjekke om det er kogt nok ind, ved at lægge et par dråber på en iskold ske (evt. læg den i fryseren) og se om det stivner. Alt efter hvor fast gelén skal være kan du spæde væsken til med vand eller koge den lidt mere. Hæld i passende størrelse patentglas, der er skyllet i atamon og nyd!

Lun bulgursalat

Bulgur er et tyrkisk fænomen og var også i den grad et fænomen i mit barndomskøkken. Hver lørdag eller søndag stod den tit på kylling stegt med bulgur og smør, tit og ofte i selskab med mine bedsteforældre. Det er dog ikke den ret jeg har valgt at dele med jer i dag, men denne krydrede bulgursalat er ligeså lækker og ikke mindst nævneværdig i denne bulgursnak.

Er du i tvivl om hvad bulgur helt præcist er? Here it comes: Det er hvede. Det er hele hvedekerner der er dampet/kogt og derefter banket/hakket til mindre stykker. Det findes i 3 varianter: Grov, mellem og fint. Det grove bruges til at lave pilaf, det mellemgrove til supper og fyld af diverse grøntsager og det fine bruges feks. som fyldstof i tyrkiske frikadeller, vinbladsruller eller i kisir, som er en form for tyrkisk tabouleh.

Jeg vælger tit, når jeg skal lave lette salater af f.eks. bulgur eller ris, at koge kornene sammen med nogle få hele krydderier. I dette tilfælde er det kanel og stjerneanis. Du kan bruge også bruge allehånde og kardemomme, det er faktisk helt op til dig og hvad du har lyst til. Du kan endda vælge at lave det helt uden krydderier. Udover krydderierne, både for smagens og konsistensens skyld har jeg tilføjet lidt mandler (du kan erstatte det med pinjekerner, valnødder eller pistacienødder) og korinder (kan erstattes med rosiner eller tørrede abrikoser).

Salaten kan nydes solo, men er også godt sammen med krydrede frikadeller, lammekød eller oksekød.

Ingredienser, 4-6 portioner

2 dl bulgur

4 dl vand

evt. 1 terning hønsebouillon eller et par dråber flydende hønsefond

2 stk. kanelstang

2 stjerneanis

25 g korinder

50 g mandler

2-3 foråsløg

1 lille håndfuld bredbladet persille

Olivenolie, af god kvalitet

Sæt vandet sammen med bouillon eller fond over at koge. Tilsæt din bulgur, kanelstang, stjerneanis, korinder og mandler. Lad det simre ved lav varme under låg i ca. 10 -15 min, eller indtil at vandet er fordampet. Hak dine forårsløg og persille groft. Når din bulgur er kogt færdig, blander du det med dine grøntsager og smager den til med lidt olivenolie og evt. salt og friskkværnet peber.

Cacik

Alle har deres egen opskrift på en god cacik eller som det er bedst kendt, tzatziki. Tzatziki er det græske ord og cacik er det tyrkiske ord for denne skønne yoghurt-dressing-dip. Tit og ofte møder jeg folk der bruger rigtig lang tid på at dræne deres yoghurt og rive agurken i meget fine strimler for derefter at blande den med agurkesaft og det hele sammen med den drænede yoghurt, som resulterer i at yoghurten mister sin fine cremede konsistens. Efter min mening er der ingen grund til at lave alle de krumspring for at kunne få en lækker cacik. Her er min opskrift på en hurtig, cremet og sprød cacik, sådan som jeg bedst kan lide den.

Lidt trivia, cacik i tyrkiet er en generel betegnelse for yoghurt-dressingen. Den laves med forskellige grøntsager og salater alt efter hvilken region du er i. F.eks i middelhavsområdet er det meget normalt at man laver den med lettere dampet salturt i stedet for agurk. De mest kendte variationer er med agurk, gulerødder og spinat.

Min tålmodighed rækker desværre ikke til at stå og rive flere agurker for derefter at presse saften ud af dem. Min metode er lidt nemmere, jeg skraber med en spiseske eller teske, alt det bløde fra agurken, så jeg kun har det faste kød tilbage. Det bliver skåret i skiver, når de bliver blandet med yoghurten holder de deres form og er stadig knasende.

Ingredienser, som tilbehør til 4 personer

1/2 liter drænet yoghurt på bæger eller græsk/tyrkisk yoghurt 10%

1 mellemstort fed hvidløg

1 agurk

salt

en lille smule tørret mynte og olivenolie

Udhul og skær din agurk i skiver. Riv eller pres dit hvidløg ned i yoghurten, smag til med salt og rør dine agurker ned i. Server i en skål, og lige før servering drys med tørret mynte og dryp lidt olivenolie henover.