Bladbede med pocheret æg

IMG_9705IMG_9693

 

YES! Mit nye design til bloggen er oppe at køre, endelig. Der er stadig lidt knas hist og pist, men ikke noget stort, heldigvis. Jeg håber i kan lide både det nye design og navnet. Jeg måtte erkende at det gav lidt krøller på tungen både at skulle stave/sige det til folk så jeg tog beslutningen om at skifte det hele på en gang.

Og nu til bladbederne…Dette er en tyrkisk opskrift, fremgangsmåden er faktisk ret fleksibel. Du kan erstatte bladbederne med spinat eller kun bruge tomat, løg og krydderurter.

Server den på et stykke ristet brød, enten som et måltid i sig selv f.eks. til frokost eller som en del af en brunch buffet.

 

Opskrift, 2-4 personer

1 bundt bladbeder, ca 10 store stilke
1 fed hvidløg
2 skalotteløg
1 tomat
4 æg
2 små stilke frisk mynte
En lille håndfuld bredbladet persille
25 g smør
Rapsolie

Hak løg og hvidløg, svits det i olien/smørret. Tilsæt bladbederne, som du har renset grundigt og skåret i skiver. Herefter tilsætter du tomater, de hakkede krydderurter og smager til med salt og peber. Svits det i et par minutter indtil næsten al vandet er dampet af. Lav 2 eller 4 fordybninger i grøntsagsmassen og tilsæt et æg i hver. Læg låg på, skru ned for varmen og lad det simre i 3-4 minutter eller indtil det hvide i æggene har sat sig, men blommen stadig er blød. Server straks med brød til.

2 thoughts on “Bladbede med pocheret æg”

  1. Vindberg says:

    Ser lækkert ud, nu bliver jeg vist også nød til at så bladbede i haven!

    1. Rukiye says:

      Ja det er vildt lækkert! og de er nemme og smukke at have i haven 🙂

Leave a Reply to Vindberg Cancel reply